Dette brev er skrevet til Molla Tahir fra Lahore og indeholder råd og vejledning, som er nødvendige for en person, der guider andre på den åndelige vej.
“Lovprisning til Allah, den Ophøjede! Fred være med Hans udvalgte tjenere!
Dit værdifulde brev er nået frem og har glædet os. Du skriver, at brødrene dér oplever åndelig glæde og smag. Det har gjort os meget glade.
Min broder! Vær taknemmelig over for Allah for den position, Han har skænket dig. Vær omhyggelig med ikke at gøre noget, der kan skabe afstand mellem dig og mennesker. At skubbe folk væk fra dig er en stor synd. At fjerne mennesker fra dig er en vej, der tilhører melamiyya-traditionen (en asketisk praksis), som ikke har nogen forbindelse til amr bil ma’ruf (at påbyde det rette og forbyde det onde).
Melamiyya er faktisk det stik modsatte af denne position. Bland ikke disse to roller sammen, og forsøg ikke at praktisere melamiyya, mens du er i denne rolle. Det ville være en uretfærdighed.
Når du er sammen med dine elever, så vær ren og velklædt. Undgå at blive for tæt knyttet til dem eller blande dig for meget i deres liv. Det ville mindske din værdi og gøre det svært for dem at drage fordel af din viden. Vær opmærksom på, at alle dine ord og handlinger er i overensstemmelse med Islam.
Undgå så vidt muligt at basere dine handlinger på tilladelser (ruhsa), selvom de er lovlige. At handle på tilladelser er hverken passende for denne vej eller for dem, der påstår at følge Sunnah. En af de store lærde sagde:
“En arifs (åndelig mesters) offentlige fromhed er bedre end almindelige menneskers oprigtighed.”
Dette skyldes, at arifens handlinger og fromhed inspirerer deres elever til at vende sig mod Allah og lære fra dem. Derfor er en arifs åbenlyse handlinger ofte mere gavnlige og belønnede end almindelige menneskers skjulte handlinger. Eleverne lærer og efterligner, hvad de ser deres lærere gøre. Hvis lærerne skjuler deres praksis og tilbedelse, vil eleverne ikke lære.
Således er en arifs intention om at vise og undervise deres elever i virkeligheden for Allahs skyld og derfor oprigtig (ikhlas). Faktisk er denne intention endda bedre end blot personlig oprigtighed, fordi den gavner andre.
Misforstå dog ikke dette. Det betyder ikke, at arifer kun handler for at vise eleverne eller ikke selv har brug for at tilbede. Må Allah beskytte os fra sådan en tanke, for det ville være kætteri (zindiq). Arifer har også behov for at tilbede, ligesom deres elever. Ingen er fritaget fra tilbedelse.
Men arifer tænker også på, hvordan deres tilbedelse kan gavne deres elever. Derfor skal du også være meget opmærksom på dine ord og handlinger. I denne tid er der mange, der ønsker at følge den sufistiske vej. Undgå at gøre noget, der ikke passer til denne rolle, og som kan få uvidende mennesker til at kritisere de store mestre. Bed Allah om hjælp til at sikre, at alle dine handlinger er i overensstemmelse med Islam.
Du nævnte, at forbindelser til andre åndelige veje er opstået. Jeg har forklaret dig årsagen til dette detaljeret før. Antag ikke, at der er noget andet end dette. Ellers kan det føre til problemer. Der er ikke behov for at skrive mere.
Wassalam.”
Analyse
I dette brev giver Imam Rabbani vigtige råd til Molla Tahir om, hvordan man skal forvalte rollen som åndelig vejleder. Disse råd er lige så relevante i dag for dem, der ønsker at vejlede eller blive vejledt på den åndelige vej.
Det første råd er at udvise taknemmelighed for den position, Allah har skænket. Taknemmelighed er ikke kun en pligt, men også en beskyttelse mod arrogance og uretfærdighed. Allah siger:
“Og hvis I er taknemmelige, vil Jeg give jer mere.”
(Surah Ibrahim, 14:7)
Forskellen mellem at vejlede og at trække sig tilbage
Imam Rabbani advarer mod at forveksle melamiyya (en praksis med skjult askese) med rollen som vejleder. Mens melamiyya fokuserer på at skjule sine handlinger og trække sig tilbage fra samfundet, kræver rollen som vejleder, at man er synlig, tilgængelig og inspirerende for sine elever.
Synlig fromhed for at inspirere andre
Han påpeger, at en vejleder skal vise sine gode handlinger for at undervise og inspirere eleverne. Dette er ikke en mangel på oprigtighed (ikhlas), men snarere en højere form for oprigtighed, fordi den gavner andre. Profeten Muhammad (fred være med ham) sagde bl.a.:
“Den bedste blandt jer er den, der lærer Koranen og underviser andre.”
Adfærdsstandarder for en vejleder
1. Vær velklædt og ren, så eleverne kan respektere og lære fra dig.
2. Hold en passende afstand til eleverne for at bevare din autoritet og effektivitet.
3. Sørg for, at alle dine ord og handlinger er i overensstemmelse med Islam.
I vores tid, hvor mange søger den åndelige vej, understreger brevet vigtigheden af at handle med omhu for ikke at give uvidende mennesker en grund til at kritisere de store mestre og sufismen som helhed. Allah siger:
“I, der tror! Frygt Allah og tal altid det rette.”
(Surah Al-Ahzab, 33:70)
Afslutning
Dette brev minder os om, at vejledning er et stort ansvar, der kræver ydmyghed, taknemmelighed og fuld overensstemmelse med Islam. For de, der søger at vejlede andre, er det en opfordring til at handle med oprigtighed og med den hensigt at gavne andre for Allahs skyld.
Har du spørgsmål om, hvordan du kan tage det første skridt på den åndelige vej? Skriv til os på dhikr@sufi.dk, og kom i kontakt med en autoriseret lærer, der kan guide dig.
“Og vær tålmodig, for sandelig, Allah er med de tålmodige.”
(Surah Al-Baqarah, 2:153)
